Danmarks største klub med plads til alle

BORDTENNIS I 2 ETAGER:

I Sisu/MBK har vi nogle lækre lokaler tilrådighed:
I stueetagen har vi 5 permanente borde, som flittigt bruges til træning, seriekampe og hygge.

I direkte forbindelse til spillelokalet har vi et stort opholdslokale med bar, TV, PC og forskellige spil. Vinduer med “kig” til spillelokalet. Desuden direkte adgang til mødelokale.

På 1. salen har vi en lille sal, Tårnværelset, hvor der er 3 borde. Dette er et godt lokale til gode seriekampe, da der er god plads ved bordene, samt gode tilskuerpladser.

Desuden råder  vi over hallen på 1. sal til træning 2 gange ugentligt: tirsdage og torsdage kl. 16-22. Her er plads til op til 12 borde til træning. Udover træning afvikles der også seriekampe i hallen torsdag aften. I weekenderne afvikles der ofte kampe i hallen. Både vores ungdomshold og divisionshold bruger hallen til afvikling af kampe. Til DT-kampe er der plads til 6 bordtennisborde. Hallen er også primært spillested til to af vores stævner, nemlig Aarhus Veteran Open og Senior Cup.