Danmarks største klub med plads til alle

Gode Sisu resultater fra Nørreå stævnet

 Nu er resultaterne fra weekendens Nørreå-stævne lagt på bordtennisportalen, og der var flotte præstationer af Sisu/MBKs ungdomsspillere.
Laust Ravn Johansen har på det seneste hentet mange præmier, og det fortsatte i Bjerringbro, hvor han blev nummer 2 i Puslinge A og nummer tre i Yngre Drenge B.
Lasse Mørch var seedet som nummer to i Drenge A, men det lykkedes ham alligevel at gå helt til tops.
I samme række blev Johannes Mortensen nummer tre, men endnu bedre gik det for Johannes i Junior A, hvor han blev en flot nummer to.
Jonathan Weiss var den sidste Sisu/MBK-ungdomsspiller, der nåede i top fire. I Drenge B nåede han semifinalen.
Vi har allerede i et andet opslag omtalt seniorspillernes bedste placeringer, men der var en, vi ikke havde fået med: Knud Juul Jensen, der netop er begyndt som turneringsspiller, blev en fin toer i klasse 7.
En sidste spiller fortjener lidt hædrende omtale: Jonas Lindstorff tabte næsten alle sine kampe i søndagens klasse 1 – blandt andet den, man ser ham i på billedet mod den tidligere Sisu/MBK’er, Matias Larsen. Men det lykkedes Jonas at vinde en kamp: Han besejrede dygtige Carl-Johan Norup fra Brønderslev, der med 2162 ratingpoint uden tvivl er den højest rangerede spiller, Jonas har slået i bordtenniskarrieren.
Godt kæmpet, alle sammen 🙂
jonas-og-mathias

Del gerne hvis du mener andre bør vide det